Om forlaget

CLEMMER DU – navnet på vores forlag er et konglomerat. Men samtidig en hyldest.

To personer skjuler sig i forlagets navn – komponisten Kai Normann Andersen, som skrev den dejlige sang Glemmer du til filmen Odds 777 fra 1932, sunget af Liva Weel.

Den anden person, som vi gerne vil hylde med navnet, er en af Kai Normann Andersens bedste arrangører, Poul Clemensen med tilnavnet ’Clemme’, som bl.a. arrangerede Kai Normanns musik til film-musicalen Mød mig på Cassiopeia i 1951.

Hvis vi på denne måde kan bringe de to helte i erindring, vil vi være glade. I forlagets udgivelse Den sky romantiker fra 2016 om Kai Normann Andersen gør vi hvad vi kan for at vise hvor gode de to var.

 

Det hemmelige

Forlagets første udgivelse Musikken vandbærere fra 2015 henleder opmærksomheden på nogle af de mennesker, som helt uberettiget spiller en underordnet rolle i den gældende musikhistorieskrivning. Disse påstået sekundære mennesker, som fx har snedkereret violinbuer, sminket solisterne, støbt mundstykker, trådt orglernes bælge, vendt pianistens blad, snedkereret dirigenternes pinde etc. etc. ønsker vort forlag at bringe i erindring.

 

To helte

’Kai Normann’ og ’Clemme’ er slet ikke usynlige på linje med fx. bælgetræderne, men som dem skal de måles med de alen, som de fortjener. Og det er forlagets opfattelse, at gennem en redelig fremstilling af de pågældendes indsats, vil de træde frem som de betydelige kunstnere, de er. Det gør vi med bogen Den sky romantiker rent praktisk med en cd, der rummer dejlige eksempler på musik, som Kai Normann også skrev.

 

Bomærke

Det ligner et virvar af information, når man skal i gang med at bore sig ned i de hemmeligheder, som ligger under overfladen. Aviser, breve, rygter, skæg og ballade ... alting gælder, og umiddelbart ligner det fra starten en labyrint. Ideen med vores bomærke er, at vi trives i labyrinten, samtidig med at vi har sat os for at komme igennem den og ud til de resultater, som ingen så før.


Velkommen!

Jakob Faurholt og Finn Gravesen